Hammer Andersen sikrer en ensartet og positiv kandidatoplevelse
Hans Hammer Andersen er Senior Director & Partner i firmaet Hammer Andersen, som også har søsterfirmaet Diversity Recruitment. Hammer Andersen har anvendt Talentechs rekrutteringssystem siden 2016 til at sikre, at alle deres kandidater får den samme gode oplevelse.
Hammer Andersen arbejder inden for Search & Selection, også kendt som headhunting og blev grundlagt i 2006. Noget af det, der gør Hammer Andersen til noget særligt, er, at de har fokus på kommercielle stillinger. Det vil sige, at de primært finder og håndterer kandidater inden for salg og marketing. Deres søsterfirma Diversity Recruitment hjælper virksomheder på deres diversitets- og inklusionsrejse ved at skabe bedre performance via rekruttering til ledelses-, stabs- og specialistfunktioner.
_______________________________________________________
120+ årlige rekrutteringer
12 ansatte
2 kontorer
_______________________________________________________
Behovet for en struktureret ansøgningsproces
Før Hammer Andersen begyndte at anvende rekrutteringssystemet, havde de ingen praktisk løsning til at modtage og håndtere ansøgninger. Det foregik per e-mail, og derfor havde de brug for et system der kunne systematisere ansøgningerne.
Om behovet for at systematisere ansøgningsprocessen i udlandet, udtaler han følgende:
”Vi har stadig den udfordring som search hus, at vi altid lige skal tjekke, om der er kommet noget ind via e-mail. Det er heldigvis mindre i dag end tidligere. Dernæst skal vi sikre, at vi får behandlet kandidaterne korrekt i rekrutteringssystemet og på LinkedIn.”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
Før rekrutteringssystemet, foregik det sådan, at de modtog en ansøgning fra en kandidat, som lå lokalt på den ene medarbejders PC, og det kunne kollegaerne ikke få glæde af. Derfor havde de brug for en løsning, hvor alle disse informationer og dokumenter blev opbevaret digitalt.
En simpel og anvendelig løsning
Ved at samarbejde med Talentech har Hammer Andersen fået en simpel og anvendelig løsning, som sikrer, at alle kandidater får en god oplevelse, og at alle får rettidige svar.
”Rekrutteringssystemet sikrer, at alle ansøgere bliver opbevaret samme sted, hvilket gør det meget nemmere at screene og give svar, på én og samme tid.”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
Nu hvor Hammer Andersen anvender en digital løsning, er de fri for at skulle håndtere ansøgninger manuelt per e-mail, hvilket strømliner flere af processerne i kandidathåndteringen og sparer dem tid.
Hans fremhæver bl.a., at han er særligt glad for de rigtig flotte jobannoncer. I samarbejde med Talentech fik Hammer Andersen en god API-løsning på hjemmesiden, så deres opsætning passer perfekt til dem. Hans nævner ligeledes, at det er rigtig nemt at håndtere og administrere kandidater, og at det var et sikkert valg at vælge Talentech.
Nogle af fordelene ved samarbejdet
Rekrutteringssystemet gør det muligt for både Hammer Andersen og deres søsterfirma at være oprettet i vores rekrutteringssystem, i én samlet løsning. De har tilpassede løsninger, da ting såsom logoer er forskellige fra det ene firma til det andet. Det skaber en god oplevelse både for dem og de ansøgere og virksomheder, som de samarbejder med. Ligeledes er der sjældent bugs i systemet og driften er yderst stabil.
”Når holdet først har lært at bruge systemet, så funker det.”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
For Hans er det vigtigste aspekt af at have et godt system til håndtering af ansøgninger, at alle ansøgere sikres den samme gode oplevelse. Alle Hammer Andersens ansøgninger m.m. er samlet ét sted, og det er en markant forbedring i forhold til før, hvor de startede på bar bund ved hver rekruttering og håndterede alle processerne manuelt.
Resultatet af det gode sammenspil
At skulle håndtere ansøgninger og kandidater på den 'gammeldags' metode er efterhånden noget, der hører fortiden til.
”Verden har vænnet sig til at bruge de her ATS-systemer [rekrutteringssystemer].”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
Et konkret udbytte af samarbejdet mellem Talentech og Hammer Andersen er, at de har fået nemmere ved at overskue deres kandidater. Samtidigt sikrer systemet, at Hammer Andersen er compliant med GDPR, vha. sletteregler, specifikke brugeradgange og meget mere.
”Det vigtigste i udvælgelsen var at få en database, som vi kunne søge i. Der var Talentech på det tidspunkt den bedste base at søge i. Det var også en del af valget. Mange kandidater sender deres CV, men vi vidste ikke, hvor vi skulle gøre af dem. Derfor ville vi have en velrenommeret database, som kandidater kunne lægge sig ind i.”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
Et stærkt samarbejde
I det store hele er Hammer Andersen meget tilfredse med samarbejdet med Talentech. Hvis Hans og kollegerne støder på småting, der driller, ringer de til supporten, hvor de gør deres allerbedste for at løse det.
”Talentechs support tager altid telefonen, og de er søde at snakke med. rekrutteringssystemet giver os det vi skal bruge. Vi vil gerne se professionelle ud udadtil, og det er platformen også med til at skabe for os. Så vi er rigtig glade for systemet. Det vil vi til enhver tid anbefale.”
Hans Hammer Andersen
Senior Director & Partner
Hammer Andersen gjorde det!
Nu er det din tur!
Previous slide