Aarhus Vand digitaliserer sin onboardingrejse med Talmundo by Talentech
Aarhus Vand er et vandselskab, ejet af Aarhus Kommune, der med den nyeste viden og teknologi udvikler bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Vandselskabet leverer drikkevand, renser vores spildevand, vedligeholder kloaksystemer og beskytter grundvandet. Aarhus Vand har 350.000 kunder, både private og erhverv, og forsyner 270.000 af dem med drikkevand.
Aarhus Vand har 235 ansatte og rekrutterer og onboarder i gennemsnit 25-30 nye medarbejder om året. Læs mere om Aarhus Vand.
Hvorfor er onboarding af nye medarbejdere vigtigt for Aarhus Vand?
For Aarhus Vand er det vigtigt at fremstå professionel og have gennemtænkte onboardingprocesser, så nye medarbejdere bliver godt klædt på til at varetage deres nye job. Herudover har det stor betydning at kunne sikre et målrettet forløb for nye medarbejdere igennem håndplukket information, som er relevant for den enkelte, da der kan være stor forskel på behovene fra rolle til rolle.
Hvilke muligheder har Aarhus Vand fået med Talmundo by Talentech?
Med Talmundo har Aarhus Vand fået mulighed for at:
- Målrette onboardingrejserne mere præcist via simple filtre i systemet.
- Automatisere emails og påmindelser, så det administrative arbejde lettes og opgaver løses efter planen.
- Indsamle data mere effektivt, bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer udsendt via Outlook.
- Give hurtigere adgang til relevant viden, dokumenter mv., som før kun kunne tilgås via intranettet.
- Skabe et tilhørsforhold hurtigere via tiltag og oplevelser, der omhandler selskabets kultur og værdier.
De 3 bedste ting ved Aarhus Vands nye onboardingløsning
De 3 bedste ting ved det nye onboardingsystem, Talmundo, handler i høj grad om oplevelsen for både nye medarbejdere og HR:
- Nyansatte har betydeligt lettere ved at navigere i nye informationer mv., da alt lever ét sted og præsenteres løbende efter behov.
- Med Talmundo kan Aarhus vand reducere fejl og forglemmelser, da vigtige processer kører konsekvent og automatisk. Det sikrer også kvaliteten igennem alle onboardinger.
- Sidst men ikke mindst letter systemet den administrative arbejdsbyrde mærkbart, da flere processer håndteres automatisk. Det sparer HR for både tid og ressourcer.
Med Talmundo har vi fået åbnet nogle døre til langt mere målrettet at kunne onboarde vores nye medarbejdere. Det har stor betydning for onboardingoplevelsen blandt vores nye medarbejdere og ikke mindst for effektiviteten og kvaliteten af vores arbejde internt i HR.
Peter Holm
HR-Chef, Aarhus Vand