Bedre rekruttering og onboarding skal lokke talenter til Region Hovedstaden

Talentech Presse Bedre rekruttering og onboarding skal lokke talenter til Region Hovedstaden

For at kunne tiltrække og fastholde flere medarbejdere styrker Region Hovedstaden hele rekrutterings- og onboardingforløbet med et AI-baseret værktøj. Med løsningen etableres der bl.a. et længerevarende onboardingforløb, der skal gøre det mere attraktivt for nye ansatte at blive en del af regionen. Talentech står bag den skræddersyede teknologi, som bruges af stadig flere offentlige myndigheder og over 1000 private virksomheder.

En god start på det nye job øger sandsynligheden for, at vi bliver i jobbet længere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Talentech, hvor 98% af de adspurgte udtrykker, at de vil føle sig mere motiveret og bedre forberedt til et nyt job, hvis de modtager information om deres kommende kollegaer og virksomhedens historie og kultur inden første arbejdsdag. Hos Region Hovedstaden investerer man nu i et stærkere onboardingforløb, der skal sikre, at færre medarbejdere falder fra det første år efter ansættelse.

”Vi kan se i både eksterne data og vores egne tal, at et effektivt og tilrettelagt onboardingforløb forbedrer fastholdelsen af medarbejdere inden for det første år efter ansættelse. Derfor har vi investeret i Talentechs onboadingsystem, der skal digitalisere vores proces og skabe et univers, der danner ramme om et fællesskab for alle nye medarbejdere i hele regionen,” siger Michael Vierø, der er Enhedschef for Data og Digitalisering i Region Hovedstaden.

Skræddersyet løsning med hjælp fra AI

Udover onboarding har Region Hovedstaden også geninvesteret i Talentechs rekrutteringsløsning, som de har haft gennem de sidste 10 år. De nyeste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at danske virksomheder alene fra september 2023 til februar 2024 måtte opgive at besætte 77.000 opslåede stillinger. Talentechs platform bruger dataanalyse og AI til at målrette jagten på kvalificerede kandidater. Som noget nyt indeholder løsningen også en AI copilot, der via Talentechs store database kan udarbejde stillingsopslag udviklet til den specifikke stilling og den type kandidat, man er på udkig efter ud fra, hvad der har virket bedst tidligere.

Den offentlige sektor kræver fleksible rekrutteringsløsninger

”For at imødekomme behovene i den offentlige sektor har vi blandt andet udviklet et modul til håndtering af ansættelsesprocessen, der er skræddersyet til det offentliges lønsatser. Vores system indhenter data gennem validering med MitID, og herefter kan kandidaten modtage løntilbud via systemet med tilknyttede tillidsrepræsentanter til at sikre kandidatens respektive løntrin,” siger den danske landechef i Talentech, Lotte Overgaard Nielsen.

Vinder offentlige udbud på stribe

Det er især større krav til hele rekrutteringsprocessen, der gennem 10 år har fået Staten til at bruge Talentechs løsning til at finde nye kolleger: ”I dag stiller de jobsøgende store krav, og særligt den yngre generation forventer en hurtig proces. Talentechs vision for moderne rekruttering spiller godt sammen med vores egen vision og afspejles i deres løsning. Blandt andet med deres AI Copilot, der kan hjælpe med at udvikle stillingsopslag og muligheden for digital referenceindhentning,” siger Per Brogaard, leder af Statens Rekrutteringsløsning. 

Inden for det seneste år har Talentech vundet tre af de største offentlige arbejdspladser med deres rekrutteringsløsning. Med Region Hovedstadens geninvestering udvider de nu for alvor deres udbud og kompetencer inden for den offentlige sektor: ”Vi er glade og stolte over, at vi med Region Hovedstaden har vundet tre af de største offentlige arbejdspladser inden for et år. Vi har satset benhårdt på systemudvikling, og vi har vundet alle tre udbud baseret på kvaliteten af vores system, der dækker flest af de behov, som de offentlige organisationer efterspørger – og som hjælper dem med at tiltrække de bedste kandidater,” slutter Lotte Overgaard Nielsen.

Læs mere om, hvorfor Talentech har bidt sig så godt fast i offentlig rekruttering og HR her.

Om Talentech:

Talentech er Nordens førende HR-platform, der tilbyder en integreret løsning af hele medarbejderrejsen fra tiltrækning, rekruttering og onboarding til talent management, fastholdelse og offboarding. Platformen er fleksibel og kan skræddersys til både små og store virksomheders specifikke behov for at omfavne både kandidater og medarbejdere og supportere HR-afdelingen.

Talentech har kontorer i 7 lande med mere end 200 medarbejdere på tværs af over 30 nationaliteter. I dag kører omkring 40% af alle opslåede jobs i Danmark gennem Talentechs systemer, og de håndterer hvert år mere end 7 millioner ansøgninger fra kandidater og omkring 330.000 årlige rekrutteringer. Flere end 2400 virksomheder og organisationer bruger Talentechs platform, der samlet har over 600.000 brugere.

 

Mediekontakt: 
PR-bureauet FRIDAY på vegne af Talentech
Rikke Rose Kjær
Email: rikke@fday.dk
Telefon: 20679478

 

For mere information, kontakt venligst:

 

 

Lotte Overgaard

Country Manager

+45 60 16 98 70