Direktørskifte: Talentech Denmark får ny Country Manager
Lotte Overgaard Nielsen indtrådte den 1. sept. sin nye rolle som Country Manager for Talentech Denmark.
Efter fem år i Talentech, senest med ansvar for salg, marketing og forretningsudvikling, udnævnes Lotte Overgaard Nielsen til Country Manager i Danmark. Den forhenværende Country Manager, Nikolaj Pedersen, vil fremover varetage rollen som Chief Commercial Officer (CCO) for Talentech gruppen.
Lotte Overgaard Nielsen siger; ”Skal jeg have succes i mit nye virke, skal vi fortsat have branchens mest kompetente medarbejdere ombord og de skal vide, at de kan udfolde sig og udvikle sig selv og deres karrierer her hos os. I Talentech har vi en fantastisk medarbejderkultur og det skal vi helt sikkert værne om nu og i fremtiden. Gør vi ikke det, så udvikler og skaber vi ikke de resultater der skal til for at være markedets foretrukne HR-leverandør.”
I dag har Talentech flere end 2200 kunder og kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Finland og Indien og mere end 220 ansatte globalt og cirka 40 af dem sidder i Danmark.
For spørgsmål bedes du kontakte Lotte Overgaard Nielsen på lotte.overgaard@talentech.com