Vores systemer i Albatros Travel skal have samme kvalitet som vores rejser!

Albatros Travel er en familieejet virksomhed, som har haft stor succes i et marked drevet af benhård konkurrence. Virksomheden er markedsleder i Norden inden for grupperejser, og den er placeret i en række lande rundt om i verden – senest med en afdeling i Polen.

I alt har virksomheden cirka 350 medarbejdere ansat – heraf sidder de 150 i København. Albatros Travel har desuden omkring 700 freelance rejseledere tilknyttet, og der kommer hele tiden nye til. Lige nu er der én person, der varetager HR-funktionen, og det stiller store krav til de omkringliggende systemer.

Læs mere om Albatros Travel her.

Jeg hører nok til den forretningsorienterede HR-type og derfor passer Talentechs system mig rigtig godt. Jeg har været et års tid i Albatros Travel, og jeg blev ansat med det formål at opbygge en HR-funktion. Jeg har før siddet på den anden side af skrivebordet og arbejdet meget med rekruttering, ligesom jeg også selv har prøvet at være jobsøgende. I den forbindelse stifter man bekendtskab med en række systemer og værktøjer og det var da også med afsæt i dette, at jeg hurtigt kunne se, at Talentech skilte sig ud. Når man står foran at skulle vælge system, er det utroligt vigtigt, at man tager afsæt i kandidatens verden. Som ansøger skal man have en god oplevelse, hvor det er min vurdering, at Talentechs systemer skiller sig markant ud fra de øvrige udbydere. 

Anders Mærsk
HR-Chef, Albatros Travel



De vigtigste årsager til at Albatros Travel har valgt Talentech


God kandidatoplevelse

Nemt at finde medarbejderdata

Meget brugervenligt

Tidsbesparende

Skalérbart

Skræddersyet 

Fremtidssikret 


 

En samlet HR-platform åbner døre og strømliner HR-processerne

Vores rejser bygger på topkvalitet, og det skal vores værktøjer også. Vi kiggede på to systemer ud over Talentechs, men valget var egentlig ikke så svært. Vi havde brug for en HR-platform, der er mere end bare et rekrutteringssystem og hvor man ikke skal have en doktorgrad for at betjene det. Vi har behov for et brugervenligt system, som også medarbejdere og ledere hurtigt og let kan navigere i. Når vi har en HR-afdeling bestående af en person, skal jeg skal ikke være flaskehals i forhold til at kunne håndtere de daglige HR-opgaver.

Anders Mærsk
HR-Chef, Albatros Travel

 

I sommeren 2017 blev Talentechs samlede HR-platform integreret i forretningen i Norden, som har base på hovedkontoret i København.

Albatros Travel er en fantastisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Ting går mere end stærkt, hvilket stiller krav til de systemer og værktøjer, som vi anvender. Eksempelvis besluttede vi i maj at åbne kontor i Polen. I løbet af to måneder havde vi lokale og medarbejdere på plads. Den 1. januar 2018 starter vi med at gøre brug af Talentechs systemer i Polen og planen er, at det skal implementeres snarest her ligesom i de øvrige lande. Især til rekruttering og håndtering af vores freelance rejseledere. 

Anders Mærsk
HR-chef, Albatros Travel

 

I perioden 1. juli til 1. december er Talentech blevet brugt til at behandle 512 kandidater, gennemføre 75 samtaler (varierende fra telefoninterviews til fysiske samtaler) og ansætte 15 kandidater.

Vil du også have fuldt udbytte af din HR-platform?
Hør mere om vores integrerede HR-platform i dag! 

Book en demo